Gennem Dyrehaven og forbi Eremitageslottet på cykel..

Helsingør og Kronborg Maj 2017

Kære Alle.

Nogle gange så overvejer jeg om vi stadig skal have en hjemmeside - for det er så absolut ikke fordi jeg er særlig god til at få den opdateret. I dag mindede min mor mig om, at der rent faktisk blev spillet julemusik... Pyha.. det er pinligt.. Men tak for påmindelsen Mor. Kys

Fredensborg Slot

 Vinter og forår er som vanligt fløjet afsted - og her er såmænd ikke sket så meget. 

Katrine arbejdede fuld tid hos Kundeservice hos Abena og Preben var så heldig (og dygtig) at han fik fuldtids job som lærervikar på Toftlund Skole - så vi har været så heldige igen at have 2 unge mennesker boende herhjemme igen (ligesom dengang Nicolaj også boede herhjemme).. CoolKatrine og Preben har dog meget at se til og de dyrker en masse motion. I december tilmeldte de sig til Lillebælt ½marathon - så de har løbetrænet både i motionscenter og på landevej flere gange om ugen. Indtil de her først maj gennemførte på en flot tid - 1.50 min.. Godt gået. 

De har stadig planer om at flytte til København - hvor de begge har søgt ind på CBS på Frederiksberg. Preben vil gerne læse HA og Katrine vil gerne læse International Business og Politics - så nu kan de/ vi ikke gøre andet end vente til de får svar på om de er optaget, sidst i juli måned.. Og her skal de så i den grad også til at søge efter noget at bo i. Det kan godt blive svært i København... Så hvis nogen af jer kender nogen.... Så sig endeligt til. 

Inden de begge skal tilbage til studierne har de valgt at rejse en tur til Californien. De er i øjeblikket med EF sprogrejser 5 uger afsted - hvor de begge får opkvalifIceret det engelske sprog både i tekst og tale. Det forlyder at de har det godt, når vi skriver sammen med dem. De oplever ialtfald en masse og nyder det derovre. 

Nicolaj er nu ved at afslutte 4. semester og sit 2. studieår på Danmarks Tekniske Universitet. Han trives og har fået et godt netværk på både studiet og kollegiet, så det er ikke meget vi ser til ham i det sønderjyske.. Han var hjemme i påskeferien - og kommer først hjem igen engang i juli måned. Men så er det da godt at vi 2 gamle kan køre derover engang imellem. Og det skal vi sikkert regne med fremover, når også Katrine bor i København - så er det snart billigere at vi rejser derover, end 3 personer skal den anden vej.

Nicolaj har her i foråret også fået studiejob. Han er begyndt 8 timer/1 dag om ugen på det tidligere BW - nu Man Diesel. Her skal han arbejde med skibsmotorer, manualer m.m. Han synes det er spændende og det må ialtfald siges at være studierelevant. Han regner med at arbejde en del  sommerferien - og så først komme hjem, når vi skal til at høste.

Vi 2 gamle har også været lidt hjemmefra. Jeg fik jo sidste år et sommerhusophold i NordSjælland i fødselsdagsgave - og det indløste vi her i ugen op til Kristi Himmelfartsferien. Og det var dejligt - og prikken over i'et var naturligvis det fantastisk dejlige vejr- så vi kørte/ cyklede rundt og så Hundested, Fredensborg, Helsingør og vi havde også cyklerne med et par dage i København. Så her fik vi da snakket lidt med Nicolaj - og han var også med en enkelt nat oppe i sommerhuset.

Nu er det så atter hverdag. Kaj sukker snart efter lidt vand til markerne. Jeg har en del arbejde de næste uger - og på fredag har vi sommerfest på Abena.

På lørdag har vi fætter og kusine træf i Rurup med alle "BalleBjørnene". Det er længe siden vi har set hinanden - så det bliver helt sikkert en dag med masser af snak og hygge.

GOD SOMMER TIL JER ALLE Smiler stort

 

 

 

Katrine og Preben i Grand Canyon Maj 2017